Verdens 100 mest truede dyr

På lager 
Pris ved 1 Stk
200,00  DKK
ANTAL
Sebastian Klein sætter i bogen ’Verdens 100 mest truede dyr’ fokus på truede dyr, deres levesteder og den naturkrise, verden står overfor. Køber man bogen, hjælper man dyrene og den gode sag. Sebastian Klein tjener ikke penge på udgivelsen, så Forlaget Carlsen kan donere hele sin indtjening på salget af 10.000 bøger til WWF Verdensnaturfondens arbejde med bevarelse af dyrs levesteder.

Beskrivelse af bogen:
I Australien bliver der fældet så mange træer, at koalabjørnene bliver skilt fra hinanden og ikke kan leve sammen. I Afrika findes dværgflodhesten, som kæmper for overlevelse, fordi den bliver jaget ulovligt. Og i Danmark har vi den truede snæbel, man kan være heldig at finde i Vadehavet. Sebastian Klein fortæller om de 100 dyr i verden, som er allermest truet. Han fortæller samtidig om projekter, der hjælper dyrene, og bagerst i bogen kommer han med råd til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe med at beskytte og bevare dyrs levesteder.

Sebastian Klein udtaler i forbindelse med lancering af bogen:
”Verdens natur er i fare. Levesteder forsvinder, og unikke og fantastiske dyrearter uddør med voldsom hast. For nogle arter er det for sent, men for de fleste er der stadigvæk håb. Hvis vi sikrer og beskytter naturen og dyrenes levesteder mod produktion og udnyttelse, kan vi ændre den negative udvikling og bremse tabet af natur. WWF har fokus på hele verdens dyreliv, og sammen med dem kan vi almindelige mennesker sætte ind og hjælpe der, hvor det gør allermest gavn.”